Dagens outfit - teddybear

Perfekte morgener

0bc83535-4746-4bed-b2b1-8cb4c84dfefb

Jeg elsker “slow mornings” og sørger for, at stort set alle morgener herhjemme er sådan. Jeg gider ikke stresse rundt (det er vist sådan noget der kommer med alderen),og synes ikke det er fair over for et lille barn, at man fiser rundt med 100 kilometer i timen og hundser med alt og alle, bare fordi man ikke kan finde ud af at planlægge sin tid ordentligt.

Så vi dalrer som regel rundt i nattøj og spiser morgenmad fra kl. 6 til kl. 7, og så pludselig går det op for mig, at nu skal vi ud ad døren om en time, og så sætter jeg tempoet en lille smule op og gør mig klar, mens Bølle leger med dinoer eller ser tegnefilm.

Og så falder jeg i staver foran spejlet (fordi jeg tænker mit outfit skal være så skidesmart, at det kan komme i betragtning til “dagens outfit”), og så kommer jeg igen til at hygge mig lidt for meget, og så pludselig er klokken blevet 7.45 og så er det, at jeg begynder at tænkte på da Bamse tog ud i det ydre rum og mødte Forlæns og Baglæns (dem der sagde “Gonøf gonøf!”) og ham manden der sang  “jeg har lyyyyynende travlt, men jeg tar’ den med rooooooo”… (hvis du er under 30 aner du garanteret ikke hvad f*nden jeg taler om, men så google det!).

Og så er der kun et kvarter til vi i den perfekte verden skal ud ad døren, og vi mangler begge at få tøj på og få børstet tænder og ordne en hel masse andre småting. Vi har et “gap” til kl. 8.20, men synes bare det er rarere med god tid og vil derfor hellere gå hjemmefra lidt før, så Bølle kan hoppe i vandpytter på vej til børnehaven og tælle biler og se på fugle og hvad han nu ellers kan finde på af spændende ting at fordrive tiden med på de 100 meter, der er fra vores hjem og til børnehaven.

Og dagen i dag startede da også ganske rigtig på den helt “perfekte” og dejlige langsomme måde med cafe latte og hygge i sofaen, god morgenmad og Bølle der kravlede op på mit skød mens jeg lagde makeup. SÅ hyggeligt!

Men så er det, at der er et kvarter til vi virkelig skal gå og jeg er SLET ikke færdig – og så står man og prøver at virke enormt afslappet mens man tæller til 3000 fordi man pludselig står med en sprællende sur dreng, der ikke vil have den bluse på man har fundet frem, og så kommer man med 6 andre han kan vælge imellem, men dem er der også noget galt med – og så skal der skriges og grædes og råbes “mor dum” i 5 minutter, hvor alt omkring os går i stå, og så ender han alligevel med at tage den første bluse på. Og jeg er stadig – på overfladen – helt rolig.

Men så et øjeblik efter blev han pludselig endnu mere sur på mig fordi jeg smed havregrøden ud, fordi han mente at han alligevel ikke var færdig med den, selvom han havde sagt tre gange at han ikke skulle have mere, og så var han så eddikesur, at det hele også bare kunne være lige meget.

Og nu var jeg også blevet pissesur og kom i tanke om at der var lus i børnehaven, og fik stress over at vi også skulle nå at bruge det dér luseforebyggelsesmiddel, og så var det i min arrigskab at jeg fik ideen til liiiige at udføre et spontant “spray angreb” med lusemidlet, som han også skulle have i håret inden børnehaven. Hmmm. Enig – det var hverken en videre pædagogisk metode, eller det strategisk allerbedste tidspunkt at gøre det på, men nu var han jo alligevel så skidesur, at det i det store billede ikke gjorde nogen store forskel.

Og ja, han blev ganske rigtigt RASENDE lidt knotten over min “spray-manøvre”, men 3 (eller var det 13) lange sekunder senere grinede vi af situationen, og så fik han lov til at sprøjte luse-halløj i håret på mig, og så krammede vi et dejligt langt kram, og så gik turen ellers af sted til Børnehaven. Helt rolige.

Og MORALEN må herefter være, at perfekte (mødre og) morgener ikke findes, men det uperfekte kan nu også have sin charme!

a82ed34d-9163-4529-a377-163f66715dd4

22f8ef64-9a13-4db3-9114-3a479bdb93ec

117f8f0d-42aa-4429-afb8-8334d337cad7

74c42712-5bf5-4d4f-bccc-f3c1e8e8f917

86b7e8fb-460f-4e9d-a06b-544651b6bacf

Følg mig på Facebook Instagram Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Dagens outfit - teddybear