Juhuu det lykkedes (neglelak)

Flashback

b6d4fab5-6c72-4a39-806b-54b968fc8408

I dag har jeg haft en ekstravagt som hjælper. Min “dame” ville gerne i biffen, så vi tog ind og så “Så længe jeg lever”, der er en film om sangeren John Mogensens liv. Rasmus Bjerg spiller hovedrollen, og var helt eminent – den mand er altså genial!

Nå, men filmen var en tidsrejse på mange måder – allermest fordi mine tanker blev ført tilbage til min egen barndom, fordi min far elskede at høre John Mogensen. Jeg kan stadig se ham for mig som var det i går…siddende foran vores campingvogn på en klapstol med en øl i hånden, mens han hørte John Mogensen på transistoren og vippede ude af takt med storetåen til musikken. Og jeg kan stadig alle sangene forfra og bagfra – ved ikke, om det er noget at være specielt stolt af…

Da vi kørte hjem i bilen fra biografen kom jeg til at tænke på min far, der døde for 16 år siden, kun 64 år gammel. Han var alkoholiker og døde formentlig som en følge af det. Han var ikke fuld hver dag, men jeg tror han i perioder drak hver dag, og nok til at det skabte uro, og splittede vores familie ad, da jeg var 11 år.

Jeg kan huske, at jeg som barn skammede mig enormt meget over, at jeg havde en far, der drak, og det var faktisk først da jeg mødte min første mand, at jeg fortalte det til nogen, sådan rigtigt. Både før og efter har jeg haft kærester og venner, der ikke anede det, og som jeg heller ikke havde lyst til at fortælle det til. Fordi jeg skammede mig og fordi jeg (fejlagtigt) synes det sagde noget dårligt om mig som person.

Min far var en meget kærlig og følsom mand, og på trods af hans misbrug, var han en mand der var til stede og ville være sammen med sin familie. Han tog ofte opvasken mens min mor stod og lavede mad, og han ryddede op på mig og min brors værelser (tror det er der, jeg har mit oprydnings-gen fra) og sørgede i det hele taget for os.

Jeg kan huske, at jeg engang som 14-15-årig for første og eneste gang i mit liv sagde fra over for ham. Jeg havde fået nok, og i raseri midt på på åben gade sagde jeg til ham, at jeg skammede mig over ham. Hans skuffede og triste blik hjemsøger mig stadig så mange år efter hans død og giver mig dårlig samvittighed. Jeg ville så gerne have forklaret ham, hvorfor jeg sagde det. Men det nåede jeg ikke.

Og det er jo heller ikke fordi der som sådan er noget galt i at jeg sagde det, men min far elskede mig mere end noget andet på denne jord, og han fortalte ofte både til mig OG gud-og-hver-mand, at jeg var hans elskede guldklump som han var så stolt af, så det må have gjort vanvittigt ondt på ham at høre disse ord fra sin elskede datter, og derfor ville jeg gerne havde forklaret ham, hvorfor jeg sagde det – og stadig mente det – men denne gang på en ordentlig måde.

Der var engang én der fortalte mig, at børn af alkoholikere ofte ikke har lyst til selv at stifte familie, fordi de ikke vil “gentage historien” og føre arven videre, hvilket giver meget god mening. Allerede som helt lille vidste jeg, at jeg ikke ville have børn. Jeg havde ganske enkelt ikke lysten. Men som du ved endte jeg jo alligevel med at få min dejlige lille Bølle, men den historie skal du nok få en anden gang. For mit eget vedkommende tror jeg også det har handlet om, at jeg allerede som 11-12-årig – og måske også før – har “taget mig af min far” som den fulde, og af min mor og hendes følelser fordi hun var ked af det på grund af min far. Og så bliver man sådan en lille voksen i en alt for tidlig alder.

I dag skammer jeg mig ikke over min far eller min baggrund. Jeg har rystet skylden og ansvaret af mig og indset, at jeg hverken bliver et bedre eller dårligere menneske på trods af mit ophav. Jeg har heldigvis verdens dejligste og kærligste mor, der altid har sørget for en tryg base, og hun har gjort alt og handlet så godt som hun nu kunne under de omstændigheder der var, da jeg var barn. Men uanset det, har udfordringerne med min far alligevel præget en del af min barndom og opvækst i en negativ retning, men det har til gengæld også formet mig til et menneske med mange styrker, og det er jeg glad for.

Jeg ser trods det hele tilbage på min barndom med stor glæde, men i forhold til Bølle har det dog alligevel gjort, at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at han får en – på mange områder – anden barndom, end den jeg havde, og aldrig nogen sinde får alkohol ind på livet som mig.

Følg mig på Facebook Instagram Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juhuu det lykkedes (neglelak)