Flashback

Min søndag

b82a32b9-14f8-4227-b30c-cc8888a1af7d

Jeg kom hjem fra (sovende) døgnvagt i morges, og startede dagen herhjemme med dejlig morgenmad sammen med Bølle og farmand, hvor vi fik “gammeldags” rundstykker af den slags, der er fulde af luft og tomme kalorier, og dejligt knasende sprøde og helt hvide indeni, og de er uden tvivl fra før den tid, hvor det nærmest blev forbudt at indtage hvidt brød. Men vi elsker dem altså – især med iskoldt smør på.

Vi har brugt dagen på at lede efter edderkopper til Bølle – legetøjs-varianten vel at mærke – men desværre uden held. Til gengæld kom vi hjem med en masse andre dejlige ting, som vi fik til spotpris i TOYS”R”US – der er nu ikke noget der kan gøre mig mere glad end en god handel – og Bølle er HENRYKT over sit nye legetøj – især den store røde actionman, der måler en halv meter og kun kostede 80 kr.

Lige nu sidder Bølle og leger på sit værelse – gid du kunne høre ham, for det lyder simpelthen så sødt – han synger og snakker med sit legetøj og har en fest. Farmand er i gang med at se fodbold, mens han samler Ninjago-figuren, så jeg tror jeg vil gå en tur med vovserne, og så skal vi (læs: mig – vi kører nemlig helt klassisk kønsrollemønster herhjemme, i hvert fald når det kommer til madlavning) i gang med aftensmaden. Jeg tænker vi hellere må få lidt grøntsager, nu hvor vi har levet af hvidt brød og romkugler hele dagen, så måske en grøn ærtesuppe ku’ være sagen…?

Jeg håber du har haft en dejlig weekend ❤️💋

549a6da8-5fbc-404c-a503-81f9c3cadd79

9322b2bd-e51e-4e12-8972-5f3882fee686

893e7c5d-18db-4a6b-b226-548f36320e91

58ece204-c5da-4d8a-be8f-b9062533ade0

55b0994c-d3a6-408c-9d77-c517c3d19a91

Følg mig på Facebook Instagram Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flashback