Min sidste lymfødembehandling hos fys

Status på antihormon-pillerne

Det er nu snart 5 måneder siden jeg med en klump i maven tog min første antihormonpille, Tamoxifen. Det er de piller jeg skal spise de næste 10 år, fordi de forhåbentlig kan holde kræften væk.

Som du måske husker, var der en del af bivirkningerne på antihormonpillerne, der indbefattede en opringning til 112, så jeg var meget spændt (læs: hamrende nervøs) for hvordan det ville gå.

Den første uge gik fint…ingen blodpropper, hjerneblødninger eller hospitalsindlæggelser. Og så gik den første måned og den anden måned og den tredje. Og nu her 5 måneder senere har jeg stadig ingen synderlige bivirkninger.

Jeg har stadig hedeture, men det går fremad og det er nu kun nogle gange om ugen – primært om natten – at jeg mærker noget til det.

Jeg kan dog mærke, at jeg har en markant mere sød tand. Jeg er lækkersulten næsten hver dag…kunne spise kage og is morgen, middag og aften – måske det er derfor der er så mange, der tager på af pillerne. Men jeg har dog ikke som sådan taget på – min vægt svinger nemlig altid med et par kilo op og ned – men jeg prøver altså også at beherske mig.

Jeg har læst om mange, der får ømhed i muskler og led, men det har jeg heller ikke fået noget af. Jeg har fået noget underlig kløe/eksem på øverste del af begge lår og hofterne, som jeg kan holde nogenlunde nede med fed creme. Jeg ved ikke om det skyldes pillerne eller en efterreaktion på kemoterapien eller noget helt tredje.

I den mere intime afdeling har pillerne (og den medfølgende overgangsalder) givet tørhed “under bæltestedet”, men jeg synes faktisk det er blevet bedre inden for de sidste par uger, og det føles som om jeg er ved at nå tilbage til et mere normalt niveau.

Så alt i alt er der ikke det store at skrive hjem om – og da slet ikke hvis mine relativt få bivirkninger skal opvejes mod den formindskede risiko for at kræften kommer tilbage.

 

2 kommentarer

  • Tine

    Hvor er jeg bare glad på dine vejen. Det lyder super godt. Jeg starter selv på dem et 1/2 år og er ret spændt og nervøs.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kan jeg godt forstå. Det er meget angstprovokerende. Jeg håber det bliver lige så skånsomt for dig :0)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min sidste lymfødembehandling hos fys