Nu er det slut

Den sidste stråling var som bekendt den 20. december 2019. Den satte et punktum, og den markerede, at mit kræftbehandlingsforløb officielt er afsluttet. Jeg er nu det man burde kunne kalde “rask“. Der går nok lidt tid før jeg selv helt forstår det – og føler det – men det er dejligt, at jeg nu er færdig med det forløb,...

Hvor længe er jeg her mon…?

Den anden sad jeg på nettet og kiggede efter nogle billetter til stand-up. De eneste ledige billetter var i april og oktober måned 2020…GISP! OKTOBER! “Uhh der er lang tid til. Så er april vist bedst, for uanset hvad der sker, så burde jeg være i live der”.  Og det kan måske virke absurd, men det er ikke desto mindre...

Jeg er færdig!

PÅ ALLE MÅDER! Jeg er færdig med kræftbehandlingen. Men jeg er også færdig både fysisk og mentalt. Jeg er kørt over. Udhulet. Centrifugeret. Og nu forventes det, at jeg kan stå på egne ben uden at vælte. Det ved jeg ikke helt om jeg kan…

Jeg er sej!

…det får jeg i hvert fald tit at vide at jeg er. Ofte flere gange på en dag. Jeg ved ikke helt hvorfor, for jeg føler mig ikke særligt sej. Er man sej fordi man gennemgår det behandlingsforløb lægerne har tilbudt én? Alternativet er jo at man dør… Jeg ved, at dem omkring mig udelukkende mener det positivt og siger...

Om lidt er jeg rask… eller “rask”

Jeg har de sidste par dage bevæget mig ind i en mere reflekterende tilstand – måske fordi mit behandlingsforløb snart er ved at være slut. På fredag, om 2 dage, er mit stråleforløb – og dermed også kræftbehandlingen færdig – og det betyder med andre ord, at jeg lige straks burde være rask. Eller “rask”. For med kræft ved man...