Jeg er bange…

Jeg er bange for at jeg har fået kræft alle steder i kroppen. Jeg kører fingrene hen over huden på de øverste ribben, der sidder mellem brystet og kragebenene, og bliver i tvivl om bulerne under huden er knogler eller nye kræftknuder. Min paranoia slører min fornuft. Jeg er bange for, at jeg aldrig bliver rask. Bange for at blive...

5. gang kemo (3. gang med Paclitaxel)

Bliver muligvis med tiden nødt til at undlade at skrive kemo-dagbøgerne over mine ugentlige kemobehandlinger, for der sker (gudskelov) intet nyt, så det ville bare ende ud i den samme slags indlæg og give jer en følelse af deja-vu eller minder til filmen Groundhog Day (hvis du er over de 40), hvor hovedpersonen ender i en “tidssløjfe”, og oplever den samme...

At have barn, når man får kræft

For cirka 10 år siden fik jeg en depression. Jeg reagerede som de fleste nok gør, når de rammes af en sådan, med at begrave mig i min seng under dynen. Jeg orkede kun de mest basale ting, og kunne kun stå op i situationer, hvor jeg var nødt til at stå op. Jeg var i mange måneder som lammet....

4. gang kemo (2. gang med Paclitaxel)

Jeg valgte som ved sidste gang kemo igen at tage alene af sted, da jeg trives med roen og den sjældne mulighed for bare at kunne sidde helt i fred og glo uforstyrret ud i luften. Der går også lidt mindre “cirkus” i den (med mig som hovedattraktionen) når jeg er alene, og det er faktisk meget rart. I dag...

Virker kemoterapien ikke?!

Siden min 2. MR-scanning viste, at den første slags kemo (EC) slet ikke havde virket, er jeg faldet over en del personer, der har været ude for det samme! Min venindes kollega Min anden venindes kusine Hende jeg lå ved siden af under min seneste kemobehandling Tre kære kvinder der den seneste uge har skrevet til mig på Instagram og...