5. gang kemo (3. gang med Paclitaxel)

Bliver muligvis med tiden nødt til at undlade at skrive kemo-dagbøgerne over mine ugentlige kemobehandlinger, for der sker (gudskelov) intet nyt, så det ville bare ende ud i den samme slags indlæg og give jer en følelse af deja-vu eller minder til filmen Groundhog Day (hvis du er over de 40), hvor hovedpersonen ender i en “tidssløjfe”, og oplever den samme dag igen og igen hver morgen han vågner.
Anyway…Intet nyt er i denne henseende godt nyt, men kan da lige fortælle, at jeg i dag kun fik 1/2 portion forbehandling med Prednisolon/binyrebarkhormon fordi jeg ikke har fået nogen allergisk reaktion hverken 1. eller 2. gang jeg blev behandlet med Paclitaxel.
Fik i øvrigt at vide, at Prednisolonen kan give øget appetit i nogle dage efter kemoen, hvilket giver god mening, da jeg har oplevet ret meget lækkersult særligt om aftenen de sidste par uger.
Ingen kommentarer endnu