Den forsvundne sommer

Så skriver kalenderen september, og jeg burde i teorien i dag kunne sidde og se tilbage på en lang og dejlig sommer.
Men på en måde er det som om den aldrig rigtig har fundet sted. Min sommer er blevet slugt af det onde kræftmonster, der har lavet skygge og kolde dage.
I stedet for den sædvanlige sorgløshed, energi og glæde, har min elskede sommer handlet om frygt, uvished og utryghed.
Når jeg kigger ind i mit klædeskab kan jeg se, at der hænger alt for mange sommerkjoler og nederdele, som jeg slet ikke har fået brugt i år. Det ubrugte tøj vidner ikke kun om at jeg måske har lidt for meget tøj, men det vidner også om, at jeg ikke har fået det brugt fordi jeg har haft alt for mange dage på hospitalet og endnu flere dage i kemotåger, hvor jeg i stedet er hoppet i det bløde tøj.
På de gode dage tænker jeg, at jeg bare må glæde mig over den næste sommer der kommer.
På de dårlige dage bliver jeg bange for, at jeg aldrig kommer til at opleve den…
Ingen kommentarer endnu