1. strålebehandling og formøder om SKAGEN og stråling

Så blev det tid for den første af de femten strålebehandlinger.

Jeg startede dagen med to møder inden strålebehandlingen skulle i gang. Det første møde handlede om det strålingsforsøg “SKAGEN”, som jeg har sagt ja til at deltage i. Det andet handlede om selve strålebehandlingen, og de bivirkninger jeg kan forvente at få.

Mødet om SKAGEN
Jeg startede med at udfylde et spørgeskema, der omhandlede alt fra mit syn på min krop efter operationen, til hævelse, smerter og føleforstyrrelser i arm og bryst. Dernæst målte en sygeplejerske omkredsen af begge mine arme 15 cm over og 10 cm under albuen. Der var ikke lige så stor forskel på armene, som der var sidste gang jeg fik dem målt. Tænkte det måtte være et godt tegn ifht mit eventuelle lymfødem. Venstre arm målte henholdvis 27 cm og 22,5 cm, og højre arm 22,3 cm og 26,3 cm. Derefter undersøgte hun mit bryst for arvæv og blodsprængninger, og tog nogle billeder af mit bryst og ar, samt et par billeder, hvor jeg kørte armene ud til siden og løftede dem i vejret (så meget jeg nu var i stand til) og det samme bare frem foran kroppen. Hun fortalte, at jeg ville blive kaldt til kontrol om 1, 2, 3, 4, 5 og 10 år for at se, om jeg har fået flere bivirkninger end kontrolgruppen, der får 25 gange stråler med mindre dosis, frem for de 15 gange stråler jeg får med højere dosis.

Møde om stråling og bivirkninger
Der var ikke så meget nyt ud over hvad jeg allerede tidligere har fået oplyst om bivirkninger. Men hun sagde faktisk, at det var godt at jeg har sygemeldt mig under stråleperioden, da 9 ud af 10 bliver ramt af voldsom træthed. En træthed, der forventes at vare nogle måneder, men også sagtens kan hænge ved op til et helt år. Jeg fik endvidere oplyst, at jeg skal begrænse mit indtag af antioxidanter – særligt dem i koncentreret (pille)form – da de kan nedsætte strålingens effekt.

Hun forklarede, hvordan strålingen skulle foregå, og forsikrede mig samtidig om – da jeg spurgte til det med at man skal holde vejret mens man bliver bestrålet – at hvis man stopper med at holde vejret og puster ud, så stopper acceleratoren (maskinen der stråler) med det samme, så man ikke pludselig får stråler et forkert sted.

1. strålebehandling
Jeg blev vist ind i et lille lokale, hvor jeg fik udleveret en skjorte, som jeg tog på. Den skal jeg bruge de næste 14 gange jeg skal have stråler, så jeg fik anvist en lille hylde med navn samt en pose skjorten kunne ligge i.

Derefter fik jeg vist det lokale, radiologerne sidder i, mens jeg får strålerne. Vi gik videre ind til strålemaskinen, også kaldet “acceleratoren”, hvor jeg lagde mig på lejet. De justerede min krop ved hjælp af et grønt laserlys, der strålede ned fra loftet, og som skal ramme de tatoverede prikker mellem brystet og på ribbenene, og så skulle jeg ellers ligge musestille. Jeg fik at vide, at de ikke kan høre mig når jeg ligger i acceleratoren, så hvis jeg vil kommunikere med dem, skal jeg vinke med hånden.

Vi testede holde-vejret-metoden og så gik vi ellers i gang. Mens jeg lå i acceleratoren blev der taget nogle røntgenbilleder af min brystkasse, som de efterfølgende lagde oven på det scanningsbillede, der blev taget da jeg fik tatoveret målepunkterne på brystet – det gør de for at sikre sig, at min liggeposition er fuldstændig den samme, så strålemaskinen ikke får bestrålet eksempelvis mit hjerte eller andet, som strålerne ikke må ramme. De røntgenbilleder skal tages hver gang jeg får stråler.

Jeg fik derefter besked på at holde vejret – jeg trak luft ind, og ved hjælp af en lille skærm kunne jeg se, hvornår jeg skulle holde op med at suge luft ind og begynde at holde vejret, nemlig når den hvide bjælke var inden for den grønne bjælke. Maskinen begyndte at snurre rundt om mig, sige en lyd, som formentlig var selve strålingen. Og puuuust ud. Træk vejret almindeligt. Hold vejret. Og så skiftede maskinen position igen og bestrålede mig fra en anden retning. Maskinen bestråler bryst og armhule fra flere forskellige retninger for at skåne huden, så den ikke kun bestråles det samme sted, og så man undgår så voldsomme stråleskader i huden (som man gjorde i gamle dage). Pust ud. Og sådan gentog det sig i alt 5 gange. Og så var jeg færdig.

Vi ses i morgen!