2. gang akupunktur (mod lymfødem)

For 2 dage siden fik jeg min 2. akupunkturbehandling. Jeg har siden den første gang akupunktur i sidste uge oplevet en forværring af lymfødemet, og har derfor haft brug for at have kompressionsærmet på hver dag siden, men han forklarede, at når man prøver at få kroppen i “balance” med akupunktur, kan den godt finde på at lave en modreaktion og tippe endnu mere tilbage til det “normale”, som i mit tilfælde er en arm med lymfødem. Han forventede ikke det samme ville ske denne gang, og satte også nålene nogle andre steder.
Jeg fik som sidste gang 6 nåle på maven rundt om navlen og så fik jeg en nål lige over hvert knæ og to i midten af brystet.
Han siger det er individuelt, hvor hurtigt man responderer på akupunkturen, men mellem 5-10 gange skal der i hvert fald til, og når min krop så forhåbentlig er i kommet i balance, så vedligeholder man først en gang om måneden, og senere en gang i kvartalet.
Det lyder jo næsten for godt til at været sandt, men indtil videre vælger jeg at tro på det, og så må tiden gøre mig ret eller uret. I hvert fald er han ret anerkendt, og har også været tilknyttet onkologisk afdeling på Rigshospitalet, så helt håbløs er han nok ikke.
Han ville give mig en ny tid allerede i dag (2 dage efter sidste behandling), men da jeg skal scannes i dag kunne det ikke lade sig gøre, så næste tid bliver på tirsdag i næste uge.
Ingen kommentarer endnu